Julekage nr. 1

En opskrift på en af flere variationer af julekager, der fandtes i det 30. oplag af Madam Mangors Kogebog for smaa Huusholdninger, der udkom i 1890.

95 g klaret smør
2 spiseskefulde sukker
3 æg
5 dl mælk
750 g mel
1 spiseskefuld gær
250 g rosiner
kardemomme
Sukat eller syltede appelsinskaller

Rør smørret med sukker og æg. Kom deri mælk og mel, gær opløst i lidt mælk, rosiner, kardemomme og sukat eller syltede appelsinskaller. Når det er blevet for hårdt til at røres, æltes det med hænderne til dejen begynder at slippe dem og bordpladen. Derefter sættes det til siden til det er hævet. Uden at æltes mere, kommes den enten i en form eller formes til en kringle, strøs med sukker eller smøres med smør eller æggehvide og bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i 1 time.