Risengryns-omelet
En opskrift på en dessertomelet fra Madam Mangors Kogebog for smaa Huusholdninger. Opskriften blev skrevet ned i hendes første udgave af kogebogen i 1837, men denne version er fra det 36. oplag i 1898. Fremgangsmåden og ingredienserne er taget direkte fra kogebogen.
Der er ingen angivelser for, hvor meget sukker der er krævet, så man må selv gætte.
Jeg vil foreslå grødris og pasteuriserede æg, da kunder ikke står noget om at varme retten efter risene er kogt.
250 g riskorn
2 l mælk
250 g smør
10 æggeblommer
10 æggehvider
Stødt vanilje
Sukker
Knivspids salt
Ris skoldes og koges netop møre i mælk. Smør piskes til det er let og luftigt. Æggehviderne piskes sammen. Når grøden er lidt afkølet røres æggeblommerne i 1 ad gangen, sammen med smør, sukker, vanilje og salt. De piskede hvider røres til sidst deri.