Risalamande
Vi ved alle sammen, hvad der er i den traditionelle risalamande: Risengrød, fløde, mandler, sukker, vanilje. Legenden om retten går på, at det er hvad kokken på hotel D’Angleterre blandede sammen, da han ikke havde noget andet at servere for de fine gæster til dessert, som så fik det franske navn riz á l’amande for at få det til at lyde pænere. Om det er de ingredienser, der indgik i retten eller om det er sådan den kom til, er jeg ikke her for at argumentere.
Men allerede i 1890 havde Madam Mangor’s 30. oplag af Kogebog for smaa Huusholdninger en version af retten, som indeholder mange af de samme ingredienser vi er vant til, men stadig går i en helt anden retning end den traditionelle ret vi kender.
65 g ris
5 dl mælk
½ stang vanilje
95 g groft stødte mandler
2 spsk sukker
65 g smeltet smør
16 g husblast
5 dl gammel vin
1 l fløde
Ris koges med mælk og vanilje. Mens det er varmt røres mandler, sukker, smeltet smør og husblast opløst i vin i. Fløden piskes til stiv skum og vendes forsigtigt i og det hældes op i den skål, det skal serveres fra. Det skal laves flere timer før det skal serveres, så det kan køle ned og spises med kraftig, kold kirsebærsauce.